ELSConsult

Erik Lahn Sørensen

Erik Lahn Sørensen har tidligere arbejdet i 16 år som virksomhedskonsulent på Teknologisk Institut, og har en baggrund som civilingeniør i kemi. Før den tid var han udviklingschef for Mærsk Kemi A/S og Coloplast A/S. Ind imellem har han været direktør for egen virksomhed i plastbranchen.

Erik Lahn Sørensen besidder blandt andet en unik og bred kompetence inden for softwarestøttet produktudvikling. Erik Lahn Sørensen har arbejdet meget internationalt gennem deltagelse i og ledelse af en række EU-projekter.

Projekterne har omhandlet så varierende områder som udvikling af en innovationsuddannelse for europæiske SMV’er, træning af ungarske konsulenter i projektledelse, engelske netværksmæglere i projektvurdering og østrigske konsulenter i forretningsplanlægning med softwaren ADVIA. Erik Lahn Sørensens seneste produkt er softwaren Flash for Windows til idégenerering.

Erik Lahn Sørensen er certificeret i HBDI - Herrmann Brain Dominance Instrument og SOQ – Situational Outlook Questionaire. HBDI giver indsigt i menneskers præferencer for analytiske, strategiske, kreative og udførende processer i innovationsarbejdet.

SOQ måler det innovative klima i en gruppe ved hjælp af 9 parametre. SOQ kan f. eks. anvendes på en projektgruppe, en faglig gruppe eller en afdeling. Begge modeller viser fordelingen i en gruppe og de deraf forventede styrker og mangler, og kan derfor bruges i forbindelse med teambuilding af en gruppe.

Erik Lahn Sørensen
Toftemarken 24
3200 Helsinge
Danmark

Tlf. (+45) 48 79 75 39
Mail til ELSConsult
Mail til Webmaster